Dogmeregnskabet

Som regnskabsanalytiker er et læsevenligt og informerende regnskab det vigtigste redskab for at vores analyser bliver så retvisende som overhovedet muligt. I vores analysearbejde støder vi tit ind i absolut det modsatte…

Efter vores mening burde man underlægge alle virksomheder der opererer i Danmark offentlig regnskabspligt én gang om året uanset virksomhedsform. Med krav om oplysning af omsætning, dækningsbidrag, anatl ansatte, præcise ejerforhold helt op til personejerniveau og så videre. I danmark er vi meget labgt fra sådan en situation. Her fritages man, så længe man ejer virksomheden personligt eller som interessent, ligesom foreninger og visse komanditselskaber, og virksomheder der er registreret som udenlandske filialer, også fritages. Dette gør det umuligt at opnå nogen som helst viden om selv større firmaer.

Når man taler om de større firmaer primært ApS og A/S, som jo har offentlighedspligt, så er den efterhånden blevet så gennemhullet, at der stort set hverken er krav til, eller standarder for, hvad der skal rapporteres. Med større åbenhedskrav ville vi give det danske samfund et stort informationsmæssigt løft, som i sidste ende også ville være en stor gevinst for erhvervslivet selv. Hvis vi gerne vil lave et informationssamfund, nytter det jo ikke noget hvis vi lovgiver erhvervslivet tilbage til den sorte middelalder. I nuværende situation er der mange der vælger at vise så lidt som muligt, hvilket muligvis kan give en lille konkurrencemæssig fordel for den, der undlader at dele informationer om sig selv, men samlet set går vores samfund glip af informationer, der er langt mere værd for os.

Jeg har derfor ikke kunnet dy mig for at lave mit helt eget hjemmestrikkede dogmeregnskab, som i punktform forklarer alle de poster jeg ville ønske fandtes i ethvert årsregnskab. Modellen består af 34 punkter som giver virksomheden en CSR-score, som vi bruger i alle vores analyser. CSR-scoren giver os indblik i, hvor meget virksomheden fortæller om sig selv, og virksomheder som scorer mindst 10 points har et særdeles åbent og samfundsvenligt regnskab. Virksomheder som har under 0 point har en bevidst interesse i at fortælle så lidt som muligt, og hvis de kommer ned på minus 4 point eller derunder er der for alvor tale om et regnskab der nærmer sig det ubrugelige, og måske også på kant med loven.

Både blå og rød regering har over de sidste 10 år lempet på krav til årsregnskabsloven i ialt 4 omgange. Det er især de “små” regnskabsklasser (typisk regnskabsklasse B), som de tilmed har tilladt for større og større virksomheder. Blandt de værste lempelser og på sigt en af de meget farlige, er at mange andre mindre virksomheder nu helt kan fravælge at blive revideret. Dette og andre mindre irriterende smålempelser i årsregnskabsloven gør at regnksbasforståelse ikke er nogen let diciplin i Danmark. Indførelsen af den seneste lovændring træder først i kraft med regnskaber der starter op fra 01JAN16, så vi har endnu kun mærket lidt til den, er at det igen er blevet lovpligtigt at oplyse antal ansatte.

Det virker som om, at der endnu ikke en én enste i Folketinget, der tænker på, hvilke enorme informationsværdier der finrdes i offentligt tilgængelige regnskaber. Vi mangler nogle politikere, der reelt går ind for åbenhed i erhvervslivet, og det ser ud til, at vi skal have skandaler på niveau med dem vi ser i SKAT, før der bliver råbt vagt i gevær. Og skandalerne bliver sværere at afdække når indsigten forringes.

Her følger listen med de 34 punkter der indgår i den aktuelle dogmeregnskabsmodel, og som vi måler virksomhedernes åbenhed i vores brancheanalyser på:

Sådan laver du et rigtigt læsevenligt regnskab:

  1.  Aflever regnskabet hurtigt.
  2. Brug revisor.
  3. Undgå anmærkninger (forbehold eller supplerende oplysninger) fra revisor.
  4. Ændr ikke på dine regnskabsprincipper, og skriv at du ikke har gjort det.
  5. Sørg for at dine sammenligningstal passer med hvad du skrev i sidste årsrapport.
  6. Lav en 5-års oversigt.
  7. Beskriv præcist hvad din virksomhed egentlig laver. Hvis du fx er et rejsebureau er beskrivelsen “rejsebureauaktivitet” lige lovligt beskedent.
  8. Lav en ledelsesberetning der forklarer mere end tallene. Var du tilfreds? Hvad forventer du til næste år?
  9. Oplys omsætningen.
  10. Oplys dit DB (dækningsbidrag) korrekt.
  11. Oplys din BF (bruttofortjeneste) korrekt.
  12. Oplys EBITDA.
  13. Undgå ulovligt anpartshaverlån.
  14. Oplys tilgodehavender fra salg.
  15. Specificer firmabilerne, hvis du har nogle.
  16. Udskudt skatteaktiv skal være et finansielt aktiv, ikke omsætningsaktiv.
  17. Pas på for store udlån til tilknyttede selskaber. Kan du nu få pengene tilbage?
  18. Dine uspecificerede tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter skal være så små som muligt.
  19. Hold dig fra fiktive opskruede aktiveringer.
  20. Hold dig fra justeringer (især negative) direkte over egenkapitalen.
  21. Sørg for at din egenkapital altid er positiv, og helst mindst svarende til den oprindelige kapital.
  22. Afsat udbytte bør tages som en skyldig omkostning, og ikke som en del af egenkapitalen.
  23. Specificer hvis du har taget imod forudbetalinger fra kunder.
  24. Anden gæld og periodeafgrænsninger skal være så små som muligt.
  25. Oplys dine personaleomkostninger og dit gennemsnitlige antal ansatte.
  26. Oplys direktørens aflønning og bestyrelsens eventuelle honorar – bedst hver for sig.
  27. Lav en pengestrømsopgørelse.
  28. Specificer dine datterselskaber præcist.
  29. Oplys hvad den seneste offentlige vurdering er på dine ejendomme.
  30. Hvis du ikke ejer, men lejer, så oplys din årlige husleje og dine fremtidige huslejeforpligtelser.
  31. Oplys dine ejerforhold helt præcis, både via cvr.dk’s hjemmeside og i regnskaberne.
  32. Sørg for, at dine moderselskaber oplyser det samme, så alle ejerforhold kan spores til privatpersoner.
  33. Hold dig fra skattely eller pudsige ejerkonstruktioner, der kunne minde om skatte- eller momsunddragelse.
  34. Husk at det trækker ned, hvis du har ændret regnskabsår, købt/solgt/fusioneret, ændret CVR-nummer eller gjort andet, der besværliggør forståelsen af regnskaberne.

Med venlig hilsen

Ole Egholm