Regnskabskurset “Forstå et regnskab”

Dansk Brancheanalyse ApS laver nu også regnskabskurser til især mellemledere, direktører og økonomifolk der i forvejen har kendskab til økonomi og regnskaber

Kurset hedder “Forstå et regnskab”, har en varighed på 5 timer og koster 2.900,- DKK + moms.

Det er en intensiv kursusdag med max 8 deltagere, hvor der lægges vægt på at lære at få et lynhurtigt overblik over essensen i et regnskab, og hvor du får gode redskaber til at benchmarke virksomheder overfor hinanden og med din egen virksomhed.

Der er endnu ikke oprettet kursusdatoer for 2023.

Pris 2.900,- DKK + moms per deltager inklusiv kursusmateriale og forplejning, herunder indledende eller efterfølgende frokost.

Tilmelding til kurset kan gøres på ole@danskbrancheanalyse.dk og du må gerne skrive at du er interesseret, selv om der ikke er en fast kursusdato.

Kurset er smækfyldt med praktiske eksempler, der sætter forståelsen i højsædet og samtidig gør et umiddelbart svært (og for nogle måske kedeligt) emne til en ganske spændende og lærerig dag for deltageren.

Kurset er på dansk og bruger danske ord og dansk forklaring.

Kurset tager ikke udgangspunkt i særlige bøger eller materiale fra nogle handelshøjskoler. Kursusmateriale og cases er alle danske og generelt taget ud fra den erfaring Ole Egholm har opbygget siden Dansk Brancheanalyses stiftelse i 2006.

Selv nøgletal er i visse tilfælde udarbejdet af Ole Egholm selv. Du vil ikke få en tour-de-force i nøgletal, men alene blive præsenteret for nogle få essentielle nøgletal til at gennemskue de fleste danske virksomheder med.

Der vil blive arbejdet en del med cases i kurset. Alle cases er fra danske virksomheder og stammer fra regnskaber fra de sidste 10 år.
Det er en fordel at kursusdeltager har sin egen bærbare med, inklusiv adgang til Excel, da vi skal øve med simple skabeloner til at få overblik over en virksomhed.

Der vil højst være 8 kursusdeltagere, hvilket sikrer større interaktion samt at der bliver tid til at sikre at alle følger med også i opgaveløsningerne.

Hvem er kurset tænkt til?
Kurset er målrettet til direktører, ejere og bestyrelsesmedlemmer, account managers, kandidatstuderende og politikere, der i forvejen har kendskab til økonomi og regnskaber, men gerne vil blive mere sikker i forståelse og analyse af eksterne regnskaber.

 

Det siger deltagerne om regnskabskurset

 

Kim Carlsson fra Billetkontoret:
“Jeg lærte enormt meget på kurset. Jeg har siddet med mange regnskaber, men jeg synes det store overblik har manglet for reelt at kunne gennemskue et regnskab. Oles tilbagelænede tilgang til det hele gjorde det let forståeligt og fik mig til at forstå, hvad det egentlig handler om i et regnskab. Jeg har altid troet at det i bund og grund handlede om egenkapitalen alene, men jeg fik lært at der er meget mere mellem, og på linierne. Der var ikke noget der blev kedeligt i løbet af dagen, og jeg synes kurset forløb over al forventning. Jeg kan kun give de varmeste anbefalinger til kommende kursusdeltagere”.